- Helicon Arts & Education er en nystartet kooperativ virksomhed, som har til formål at fremme kunst og uddanne Helicon blev stiftet august 2015, og de første 3 udgivelser udsendtes foråret 2016. Vore første udgivelser er musik, men vi planlægger at følge op med værker indenfor tegneserier, grafisk kunst, børne-, skøn-, og faglitteratur, og hvad der ellers passer ind i Helicons profil.
- Vi er ikke på forhånd fastlåste med hensyn til udtryksformer eller genrer, men går i stedet efter at Helicon skal stå for det vi tror på. Som udgangspunkt er vi interesserede i alle kunstarter, men foretager nødvendigvis vore valg ud fra en vurdering af tilgang, kvalitet, og økonomi. Fælles for hvilke udgivelser som kommer til at være under navnet Helicon, er at de alle skal vurderes ud fra kriterier om relevans og forenelighed med vores linje. Helicons mål er at vore udgivelser skal have et klart forståeligt udtryk, og være resultatet af en fokuseret vision. Det er en forudsætning at de kunstnere og forfattere vi udgiver ved præcis hvad de vil have frem i deres kunst.
- Hos Helicon tager vi det som en forudsætning at kunstnere og forfattere har ophavsretten til deres værker, mens Helicon har udgivelsesretten.
- Helicon vil med tiden udgive faglitterære værker såvel som undervisningsmateriale. Også i denne forbindelse skal værkerne være tilgængelige og fokuserede. Undervisningsmaterialer målrettes gymnasiale uddannelser og lignende, men Helicon vil også udgive anden faglitteratur af mere almen karakter.
- Helicon drives af en daglig kreativ ledelse, en administrativ ledelse, samt af en bestyrelse. Bestyrelsen vælges blandt Helicons kunstnere.